Køletørrer

Sådan vælger du den rigtige køletørrer og det rigtige trykdugpunkt

Køletørrere er blandt de mest anvendte tryklufttørrere på værksteder og i industrien. De køler den komprimerede luft kontrolleret ned. Derved kommer luften først under sit dugpunkt, en del af den indeholdte vanddamp kondenserer og kan udskilles som væske. Derefter opvarmes trykluften igen og ledes ind i trykluftnettet med et betydeligt lavere indhold af vanddamp.

Det aktuelle sortiment dækker volumenstrømme fra 0,4 til 36 m³/min. Afhængigt af størrelsen er der beregnet maksimale driftstryk på henholdsvis 14 eller 16 bar. For at vælge korrekt er det dog ikke nok kun at sammenligne kompressorens nominelle volumenstrøm med tørrerens navn. Det er også afgørende, hvilket trykdugpunkt der skal nås under de faktiske driftsforhold.

Hvad betyder trykdugpunkt?

Trykdugpunktet er den temperatur, som trykluft ved det aktuelle driftstryk kan køles ned til, før den resterende vanddamp begynder at kondensere. Det er dermed en direkte indikator for trykluftens restfugtighed. Jo lavere trykdugpunktet er, desto tørrere er trykluften.

Et trykdugpunkt på eksempelvis +3 °C betyder ikke, at trykluften forlader tørreren ved +3 °C. Det betyder snarere, at der ikke bør dannes nyt kondensat af den resterende vanddamp, så længe trykluften ved det aktuelle tryk i det efterfølgende net ikke køles ned til cirka +3 °C eller derunder. Hvis en ledning derimod køles ned til under denne værdi, kan der igen udfældes vand.

Hvorfor +3 °C er tilstrækkeligt til mange værksteder og industrianlæg

De aktuelle køletørrere er dimensioneret til et trykdugpunkt på cirka +3 °C under deres referenceforhold. For trykluftledninger i normalt tempererede produktionshaller og værksteder er dette område ofte tilstrækkeligt. Ledningerne holder sig som regel tydeligt over trykdugpunktet dér.

Situationen er anderledes, hvis trykluftledninger føres gennem uopvarmede områder eller udendørs om vinteren. Hvis ledningen eller forbrugeren kan køle ned til temperaturer omkring 0 °C eller derunder, er et trykdugpunkt på +3 °C ikke tilstrækkeligt til pålideligt at undgå kondens eller risiko for tilfrysning. Til sådanne anvendelser anvendes ofte adsorptionstørrere med betydeligt lavere trykdugpunkter.

Trykdugpunkt er ikke det samme som atmosfærisk dugpunkt

Trykdugpunktet vedrører udtrykkeligt trykluften under driftstryk. Når luften ekspanderer til atmosfærisk tryk, ændres forholdet mellem vandindhold og dugpunkt. Derfor bør trykdugpunktet for en tryklufttørrer ikke sidestilles med det normale vejr- eller rumdugpunkt.

Den lufttemperatur, der måles på displayet eller ved rørledningen, er heller ikke automatisk trykdugpunktet. Der kræves en egnet dugpunktmåling for at kunne vurdere fugtigheden på et pålideligt grundlag.

Referenceforhold og faktisk ydeevne

De nominelle ydelser for de aktuelle køletørrere angives efter definerede referenceforhold. For RDX enhederne gælder de nominelle volumenstrømme for forhold omkring 7 bar driftstryk, +35 °C trykluftindgang og +25 °C omgivelsestemperatur. Under disse forhold angives et trykdugpunkt på cirka +3 °C.

Hvis indgangs- eller omgivelsestemperaturen stiger markant, eller tørreren belastes med en større volumenstrøm, skal den bortlede mere varme og fugt. Derved falder den anvendelige kapacitet, og det faktisk opnåelige trykdugpunkt kan blive højere. I produktdataene angives der tilsvarende højere trykdugpunkter under ugunstigere grænseforhold, helt op til omkring +10 °C.

0,4 til 36 m³/min til forskellige anlægsstørrelser

Det aktuelle sortiment er opdelt i flere ydelsesområder: 0,4 til 1,8 m³/min til kompakte anlæg, 2,4 til 4,1 m³/min til mellemstore trykluftbehov, 5,2 til 7,7 m³/min til større værksteds- og industrianlæg samt 10 til 18 og 20 til 36 m³/min til store kontinuerlige luftmængder. Det afgørende er altid den tørreydelse, der kræves under de reelle forhold.

Kombinér cyklonudskiller, filtre og køletørrer

En køletørrer er en del af en samlet trykluftbehandling. Frit kondensat kan allerede fjernes før tørreren via en cyklonudskiller. Egnede filtre reducerer partikler og oliedråber. Køletørreren står derefter for selve reduktionen af fugtigheden til et defineret trykdugpunkt. Hvis der desuden kræves meget lave restolieindhold, kan der efter tørring og finfiltrering installeres en aktivkuladsorber.

Køletørrer eller adsorptionstørrer?

Til mange almindelige værksteds- og industriapplikationer er køletørreren både økonomisk og teknisk velegnet. Hvis der derimod kræves trykdugpunkter betydeligt under 0 °C, eksempelvis på grund af udendørs ledninger, risiko for frost eller særligt følsomme processer, er en adsorptionstørrer den mere egnede teknologi. Valget bør derfor ikke kun træffes ud fra prisen, men frem for alt ud fra det nødvendige trykdugpunkt.

Køb køletørrer

Hvis du vil købe en køletørrer, bør du ud over volumenstrømmen kende det ønskede trykdugpunkt og de reelle driftsforhold. Særligt vigtigt er indgangstemperaturen, omgivelsestemperaturen, driftstrykket og den laveste temperatur i det senere trykluftnet. På den måde undgår du, at en nominelt tilstrækkelig stor tørrer bliver overbelastet under reelle forhold, eller at det opnåede trykdugpunkt ikke er lavt nok til anvendelsen.